Forlaget Mahabba

Mahabba Danmark har oprettet eget forlag - Forlaget Mahabba - og vi har foreløbig kun en udgivelse: Venskab Først, der består af elevhæfte, undervisningvideoer og et lederhæfte

Mahabbaforlaget er sat i verden for at være en ramme om

Venskab Først materialet, som består af elevhæfte, lederhæfte og 6 videolektioner.

HER får du nogle tips vedr. ledelse og opstart af en lokalgruppe og et kursusforløb.

Priser for Venskab Først materialet:
Elevhæfte: 150 kr.
Ledersæt: Elevhæfte, online lederhæfte og onlinevideo 250 kr.
Elevhæfte, trykt lederhæfte og onlinevideo 300 kr.

Materialerne kan bestilles online på vores Webshop her:

https://mahabba-admin.dk/webshop.html

Du kan også sende en mail til:  forlag@mahabba-admin.dk

Skriv til eller kontakt forlaget

 
 
 
 

Kontaktoplysninger

VENSKAB FØRST – Elevhæfte, lederhæfte og videokursus - hvad er nu det?


Kristne i Danmark bliver i stigende grad opmærksomme på islam og de ca. 250.000 muslimer, som bor her, men er typisk også usikre på, hvordan de skal agere.

Muslimer udgør omkring en milliard af jordens befolkning, og Gud elsker hver enkelt af dem.
Han ønsker, at de igennem Jesus Kristus må lære ham personligt at kende, og at de må erfare al hans velsignelse.

At udelukke muslimer fra at høre Guds invitation ville være religiøs diskrimination, og Gud søger medarbejdere til denne fantastiske opgave.
Det er ikke blot noget som ’specialisterne’ må tage sig af, men er et kald til hele kirken.

Men hvordan bliver kristne mænd og kvinder rundt i hele landet klædt på til denne opgave?


Kurset VENSKAB FØRST - produceret af Interserve UK - møder dette specifikke behov.
Det er en ressource, der kan udruste os med vision, mod, evner og konkrete ideer til, hvordan vi bliver venner med muslimer i vores nabolag og begynder at dele Kristus med dem.


VENSKAB FØRST er ikke et udtømmende studie i islam som religion eller islams historie, dets kulturer eller aktuelle problemstillinger.
Selvom kurset berører hvert af disse vigtige emner, vil hovedfokus ligge på muslimer som mennesker, og særligt hvordan vi opnår en større forståelse for dem, danner gode venskaber med dem og deler det største udtryk for kærlighed, vi kender: nemlig Jesus Kristus, og det sker gennem:

  • Et seks ugers kursus med elevhæfte (trykt), lederhæfte (streames) og et interaktivt videoformat, udfærdiget af eksperter
    Vidnesbyrd og cases fra det virkelige liv
    Ugentlige opgaver og ekskursion
    PS: Kurset kræver dog ingen forkundskaber i forhold til islam eller muslimer


Kurset er blevet muliggjort af en stor økonomisk donation fra Dansk Europamission, og se her hvad henholdsvis formand og næstformand for bestyrelsen i Dansk Europamission siger om materialet:


Anders Graversen (formand): I en ny og ukendt situation er det godt og rart at blive ført venligt tilrette. At blive anvist og informeret. Og det gør Steve Bell i denne bog på pædagogisk eksemplarisk vis, hvor det handler om mission blandt muslimer.

Vi er mange, for hvem det er lidt nyt og ukendt, at skulle dele vores kristentro med muslimer. Venskab Først hjælper os almindelig mennesker til at dele evangeliets gode nyheder med almindelige muslimer. Med denne bog er der lagt op til mange frugtbare samtaler mellem kristne og muslimer! Må det blive til Guds ære og menneskers frelse, at denne bog nu forelægger på dansk.

Hans-Henrik Johansen (næstformand): Der er med stor glæde at Mahabba.dk nu i samarbejde med Dansk Europamission, kan præsentere et kursusmateriale (oversat fra den engelske Friendship First) der skal hjælpe og udruste danske kristne i mødet med muslimer. Må vi få kærlighed til vores næste, der gør, at vi brænder for at også mennesker med muslimsk baggrund må se, at Jesus ikke bare er en profet, men som Guds søn, er kommet til os med forligelse, kærlighed og fred. Den fred der overgår al forstand, og som vi kun finder i troen på Jesus Kristus.

Meningen er, at kursusmaterialet skal forberede os på at møde muslimerne, med åbenhed og venskab samt undervise os i ligheder og forskelle. Vi skal i bøn søge vores himmelsk fars hjælp til hvordan vi, til trods for forskellige skikke og kulturer, kan søge deres venskab. Derfor hedder materialet Venskab først.

Det er vores ønske og bøn, at vores himmelske Far vil få indgang i muslimske hjerter over hele jorden. Nu får du også chancen for at være med. Må vores almægtige Gud og far, give os visdom og velsignelse.


En præst fortæller:

”Som kirkeleder overvældes man let af den strøm af nye kursustilbud, der relaterer til ethvert tænkeligt aspekt af kirkens liv og tjeneste. Men dette nye kursus er det mest spændende, jeg har set i 20 år. Enhver kristen i et multikulturelt land skulle deltage.”
(Pastor Simon Ponsonby, St Aldates Church Oxford)


En islam-ekspert skriver:

”Kurset VENSKAB FØRST fortjener den størst mulige udbredelse. Det er tilrettelagt af eksperter med omfattende erfaring fra England og andre lande; det er let at gå til for almindelige mennesker og kommunikerer på en kreativ måde”
(Pastor Colin Chapman, forfatter og underviser i islam)

 

Tidligere deltagere fra et kursus fortæller:

”Virkelig brugbart, aflivede nogle myter. Jeg føler mig mere klar og har mod på opgaven.”

”Meget konkret og let at gå til. Jeg oplever at have nogle gode redskaber nu. Tak.”


Dette er ikke et kursus, der gør dig til ekspert indenfor islam.
Men hvis du gerne vil have mere mod på og føle dig bedre klædt på til at danne venskaber og tage skridt i at vidne for dine muslimske venner, så er VENSKAB FØRST kurset et oplagt sted at starte.

 

MAHABBA DANMARK er ansvarligt for udgivelsen af VENSKAB FØRST kurset i Danmark og har i den forbindelse oprettet eget forlag og medfølgende distributionsmuligheder, og VENSKAB FØRST, materialet består (som nævnt) af en trykt elevbog VENSKAB FØRST og et lederhæfte VENSKAB FØRST, (som downloades) med tilhørende UNDERVISNINGSVIDEOER (med danske undertekster) og som streames fra hjemmesiden www.mahabba-admin.dk  - alt sammen muliggjort via en donation fra Dansk Europamission, der ligeledes arbejder med mission i muslimske lande.

 

Du behøver ikke at vide noget om islam for at lede en gruppe igennem kurset VENSKAB FØRST.

Al undervisningen leveres gennem videooptagelser og er en blanding af korte oplæg, vidnesbyrd,

filmklip og PowerPoint. Din rolle som gruppeleder er at hjælpe deltagerne til at være aktivt

involverede omkring indholdet og ikke blot passive tilskuere.
Ledermanual guider dig hele vejen igennem med oplæg til samtaler og engagerende aktiviteter til hver lektion.

Vi forklarer kursets opbygning og formål, og du får konkret vejledning om:

  • Hvordan du planlægger, forbereder og afholder kurset
  • Hvordan du leder samtaler og praktiske opgaver til hver lektion
  • Hvordan du organiserer et besøg hos en lokal moske for din gruppe
  • Hvordan du hjælper deltagerne til at tage nye skridt i at vidne for deres muslimske venner

Hvad enten du leder en kirke, en bibelgruppe eller en KFS-gruppe, kan du bruge dette kursus til at hjælpe ’almindelige’ kristne til at vokse i at danne venskaber med og vidne overfor ’almindelige’ muslimer.

 

Om forfatteren af videokurset VENSKAB FØRST - Tim Green

Tim Green boede midt i et muslimsk område af Lancashire, indtil han i 1988 begyndte at arbejde for Interserve. Han og hans kone Rachel arbejdede 16 år i Pakistan, hvor deres tre børn havde en dejlig opvækst, efterfulgt af to år i Jordan. Han har besøgt alle de større regioner i den muslimske verden.

Tim har mange muslimske venner og kombinerer en kærlighed til deres kulturer med et omfattende akademisk studie af islam. Han er uddannet fra universiteter i Cambridge og London, bl.a. med en master i Islamisk samfund og kultur og arbejder nu på en doktorgrad. Andre undervisningsmaterialer fra hans hånd er i brug på forskellige sprog og i mange lande.

 

Om forfatteren af elevhæftet VENSKAB FØRST- Steve Bell .

Steve Bell er født i 1955 og har siden 1976 arbejdet med spørgsmål, der relaterer til islam og kristendom og har virket i omkring 100 lande.

Han er læreruddannet, har supplerende uddannelser i teologi og missiologi.

Steve Bell har ledt flere missionsorganisationer og dannede i 2002 organisationen Friendship First, som udarbejder studiematerialer, underviser og giver råd til kristne angående mødet med islam og muslimer.

Steve Bell leder den internationale missionsorganisation Interserves afdeling i England og Wales. I 2003 udgav Steve Bell Friendship First - Ordinary Christians discussing good news with Ordinary Muslims.

Nu er bogen oversat af Sara Dahlmann til dansk, og teologisk konsulent Claus Kristensen har tilføjet et efterskrift, samt foretaget mindre ændringer beregnet for den danske oversættelse. Steve Bell er også forfatter til bl. a. Grace for Muslims og Gospel for Muslims 

”Steve Bell taler passioneret for, at vi ikke sætter den almindelige muslim i bås. Han har hjerte for almindelige muslimer, som almindelige kristne møder på arbejdet, på studiet eller i deres nabolag. Gennem sin levende formidling hjælper Steve Bell kristne til at omgås muslimske venner og bekendte på en frimodig og dog ydmyg måde.”

Pastor Dr. Bill Musk, forhenværende biskop i Tunis

 

”I lyset af den nuværende globale krise, er dette en af de vigtigste bøger, som vi kan læse.”

George Verwer, stifter og leder af OM

 

”Som tidligere muslim er det min personlige erfaring, at teologi og teologiske argumenter ikke er den bedste måde at lede en muslim ind i den kristne tro, men derimod et oprigtigt ønske om at dele Kristi omsorg og kærlighed, for Kristi kærlighed smelter hjertet hos en oprigtig muslim, der ønsker at behage Gud med sit liv.
Intet er mere fantastisk, end når en muslim hører os kalde Gud Vor Fader, og når vi løfter en muslim ind for Den Almægtige Gud, som Vor Fader.

VENSKAB FØRST er et redskab til at se muslimer med Guds øjne og behandle dem som Guds værdifulde skabninger, som Jesus døde for, og præsentere dem for Jesus med Den Hellige Ånd, som der bor i os.” 
Naser Rezaeih
, Århus

 

”VENSKAB FØRST er et rigtigt godt kursus, der gør det muligt på en respektfuld måde at forstå islam og det religiøse univers, vore muslimske naboer lever i. Først da er det muligt at dele troen på Jesus med vores muslimske venner.

Kurset både overrasker og udfordrer vore egne fordomme overfor muslimerne og samtidigt bevidstgør kurset os om det, som enhver muslim længes efter i mødet med Jesus.

Derfor er der så megen god viden at tilegne sig I ”VENSKAB FØRST”

Poul Kirk, Odense